AKTIVER JAVASCRIPT FOR AT HANDLE. SE INSTRUKTION HER:

Language

Hvorfor kalder I foreningen for Boligejernes RK?

Det gør vi fordi vi vil sende et klart signal om, at vores forening er en demokratisk, medlemsstyret forening, hvor det er boligejerne, der kommer til at vælge bestyrelsen og ikke omvendt. Vi ønsker at få demokratiet tilbage i dansk realkredit og er kommet til den konklusion, at den eneste måde det kan ske på er ved at oprettte en ny realkreditforening.

Hvordan kan dette lade sig gøre?

Da politikerne desværre har ændret lovgivningen så en forening ikke i sig selv kan drive en realkreditforening, vil vi med stor sandsynlighed gøre det på den måde som vi lovgivningsmæssigt kan komme igennem med:

Der oprettes et aktieselskab som er 100% under foreningens medlemmers kontrol.


Hvorfor kan jeg ikke blive medlem med det samme?

Vi vælger indtil videre at fungere som en meget lille forening hvor vi selv inviterer de første medlemmer ind. Det er hovedsagelig for at få de rigtige kompetancer med fra starten og hvor vi herved bedst muligt undgår, at det bliver en diskussionsklub; men i stedet en effektiv arbejdsgruppe.

Med tiden vil vi naturligvis åbne op for alle; men her og nu skal vi bruge vores ressourcer på alle de praktiske ting.

Selv om det kan være svært at have tålmodighed med de eksisterende kreditforeningers bidragssatser, så ser vi desværre ingen andre veje - vi skal have grundlaget på plads før vi kan tage de næste skridt.


Hvorfor vil I lave en ny kreditforening?

Den korte forklaring er, at vi vil skrue tiden tilbage til før 1989, hvor en kreditforenings opgave var at sikre boligejerne de billigst mulige realkreditlån.
Den lange forklaring er, at realkreditlån altid har været medlemsbaseret, men at loven for år tilbage blev ændret så kreditforeningerne kunne omdannes til selskaber, og bankerne herefter fik lov til at købe dem. Hvor kreditforeningerne før skulle sikre boligejerne billige lån, skal de nu give de størst mulige overskud til bankerne.

Der er i dag kun en medlemsejet kreditforening tilbage, men den er nu på vej på børsen. Imod medlemmernes vilje.

Der er desværre sket det, at ledelsen i Nykredit gennem tiden har haft held til selv at udpege medlemmerne til repræsentantskabet, og nu har ”vennerne” så godkendt børsplanerne. Kunderne i Nykredit må bare erkende, at de har sovet i timen, og har ladet det ske.

En anden motivation er, at vi er blevet præsenteret for 2 store prisstigninger i Totalkredit, og da den anden kom i foråret 2016, blev den fulgt med flere skiftende forklaringer:

  1. Nye baselregler ville medføre store ekstra kapitalkrav
  2. Nykredit skulle børsnoteres og for at få en succesfuld børsnotering var det nødvendigt at forøge indtjeningen i Nykredit, fordi ”markedet” forventer 10-15% i årligt afkast af finansielle virksomheder.
  3. Det var nødvendigt for i fremtiden at kunne sikre boligejerne billige lån.


Hvad mener vi om de skiftende forklaringer?

  1. Senest den 18.8.2017 har rapporten fra Konkurrencerådet påvist, at Nykredit allerede i dag vil kunne leve op til kapitalkravene.
  2.  ”Markedet” er, når det gælder realkreditselskaber, jo de banker, som ejer dem, så det er bankerne selv som har opfundet dette afkastkrav, og det har jo også vist sig, at overskuddene forsvinder over i bankerne som udbytte, og ikke bliver brugt som polstring. Man skal huske på, at man normalt tager udgangspunkt i afkastet på en 10-årig risikofri investering. Renten på en 10-årig statsobligation er i dag 0,6 %, så hvis en investor skal have 15 % for at investere i Nykredit, så må det godt nok være en risikabel investering. Også dette nævner Konkurrencerådets rapport. Her skriver de, at risikotillægget i 2007 var på 2,5-5 %. I dag er det på langt over 10 %.
  3. Det passer simpelthen ikke. Der er kapital nok til den nuværende balance. Sandheden er snarere, at Nykredit har ambitioner om at blive større, blandt ved at lade banken vokse. Det mener vi, at de skal have lov til, men så kunne de jo lade banken børsnotere og lade bankkunderne betale regningen. Hvorfor skal realkreditkunderne finansiere dette eventyr.


Er det svært for en ny realkreditudbyder at komme ind på markedet?

Det er bestemt ikke nemt. Hvis det havde været tilfældet, tror vi at vi i dag havde haft langt flere udbydere.

Kapitalkravene til en ny udbyder er direkte konkurrenceforvridende.
Det kan vi forklare med et eksempel hvor BR skal overtage et lån på en million fra Nykredit.
BR skal i mindst 3 år risikovægte lånet med 0,35% altså 350.000 kroner. Til det skal vi bruge mindst 10,5% i kapital eller 36.750 kroner.

Nykredit har lov til at bruge en såkaldt intern model, så de kan risikovægte lånene langt lavere.
Så vidt vi ved kan Nykredit risikovægte privatlånene helt ned til 12%.

Nykredit skal altså vægte lånet med 120.000 kroner og med 10,5 % i solvens skal de kun bruge 12.600 kroner til det samme lån, som BR skal bruge 36.750 kroner til.

Hvis BR vil have en udlånsbalance på 50 milliarder, skal vi altså bruge 1.837,5millioner kroner. Nykredit behøver kun 630 millioner eller 1/3 for nøjagtig de samme lån, med de samme sikkerheder og de samme betalere.

Som en krølle på halen taler man om hvor store såkaldte gulvkrav Baselkomiteen vil anbefale. Et gulvkrav er en nedre grænse for, hvor lavt man må risikovægte lånene i forhold til den risikovægt BR skal bruge. Bankerne frygter et gulvkrav på 60-70%, men vores er altså 100%.


Vil investorerne købe vores obligationer?

Det har vi fået en tilkendegivelse af, at de vil. Det afgørende er, at de enkelte serier får en volumen på ca. 5 milliarder, og det tror vi på at vores gør, da vi vil have et meget smalt produktudbud med få serier.
Og så skal man huske på, at på grund af vores større kapitalkrav, så har vores obligationer altså 3 gange så meget kapital i ryggen, så på dette punkt er det en fordel for os.
På Realkreditdagen 2017 bekræftede Asbjørn Mørk fra Danske Bank vores formodning med denne ligning:  ”jo mere kapital, jo mindre risiko for investor => Jo lavere rente til låntager!”

Hvordan vil vi distribuere vores lån?

De eksisterende udbydere gør i dag alt, hvad de kan for at ”indhegne” deres kunder. Altså gøre det så svært som muligt at skifte udbyder. Det gør de blandt andet med fordelsprogrammer hos de banker, som står bag låneformidlingen.

BR forventer ikke at bankerne vil stå i kø for at sælge vores lån, så derfor vil vi nøjes med at pege på fordelene, som til gengæld er til at forstå:

Lave bidragssatser og udlodning fra reservefonden. Ligesom i gamle dage.


Vores distribution skal primært ske online, men vi arbejder også på andre løsninger med uafhængige formidlere af lånene.
Og så fremgår det af Konkurrencerådets rapport, at 3 % af låntagerne selv opsøger realkreditselskaberne, og 3% er tilfældigvis vores mål på markedsandelen
.


Hordan kan jeg få mere at vide?

Hold øje med denne hjemmeside - det er her vi informerer omkring hvordan det går med foreningen.


Opdateret den 1. oktober 2017.



Boligejernes RK - boligejernes nye kreditforening



Fortsætter du med at anvende vores hjemmeside er du indforstået med vores brug af Cookies


Copyright © 2017. Boligejernes RK. All Rights Reserved
Site by: imarketing